Lusehøj


Lusehøj ved Voldtofte.


Skåret af en portvinsflaske, fundet under udgravningen af Lusehøj. Måske Frederik 7s? Skåret er nu på Møntergården i Odense.

Intro

Gravhøjen Lusehøj ved Voldtofte er den rigeste grav, der kendes fra bronzealderens yngste del. Højen er blevet udgravet i flere omgange, første gang i 1862 på befaling af Frederik d. VII, og siden af arkæologer i 1970'erne.

Stormandens sidste hvilested

Den mægtige Lusehøj på Sydvestfyn blev rejst som gravsted for en meget fornem og magtfuld person, måske en konge. Både bronze og guld fulgte den afdøde som gaver i graven og videre til det evige liv i dødsriget. Udstyret understreger den dødes høje status. Lusehøj er ganske enkelt den rigeste grav, vi kender fra yngre bronzealder i Norden. I midten af 1970’erne blev højen restaureret. I dag indtager Lusehøj derfor igen sin oprindelige placering i landskabet. Den toner frem i flot selskab med de uudgravede og monumentale stormandshøje Bohøj og Buskehøj. ''Konge graver i fortiden'' Lusehøj er i sandhed en kongelig gravhøj. Den blev udgravet og undersøgt i 1861 på befaling af kong Frederik den Syvende, som var interesseret i arkæologi. De gode fund af fortidens rigdomme og symboler på magt vakte opsigt og pyntede i kongens arkæologiske samling. Men udgravningen var hårdhændet og ufuldstændig. Derfor blev en ny undersøgelse sat i værk i 1973-75. Arkæologerne fandt blandt andet skår af vinflasker fra kongens udgravning godt hundrede år tidligere. Men Lusehøj fik også bekræftet sin status som sidste hvilested for en enestående rig høvding. Navnet Lusehøj har heller intet med ordene luset eller lus at gøre, som man kunne tro. Næ, højen er faktisk alt andet end lurvet. Navnet er i stedet afledt af ordet lys.